Denne side anvender Cookies, se Cookie samtykke.
Søg i alternativinfo:

Mistelten
– en supplerende behandlingsmulighed ?

Al BIRGIT AALBORG FUNCH, læge

En oversigt over mistelten med de seneste undersøgelsesresultater indenfor brystcancer og malignt melanom – modermærkekræft.


Mistelten har været kendt på jorden helt tilbage fra fortællingerne om de nordiske guder. Senere i historien beskrives det, at kelterne har anvendt den til at behandle en del sygdomme med. I vor tid var det grundlæggeren af antroposofisk videnskab, Rudolf Steiner, der kort før sin død, påpegede at mistelten kunne anvendes mod kræftsygdomme.

Denne tanke arbejdede de antroposofiske læger i Europa videre med. På Lukasklinikken i Arlesheim i Schweiz blev der oprettet en forskningsenhed, som undersøgte misteltens egenskaber om hvilke stoffer den indeholdt og hvilke der var aktive overfor en cancersygdom. Det første misteltenpræparat til injektion blev fremstillet i 1917, det hed ”Iscar”. Herefter fulgte en lang periode, hvor man indhentede erfaringer omkring brugen og virkningen af mistelten. Allerede dengang så man, at der var en hæmning af maligne tumorer uden at sundt væv blev beskadiget. Samtidig så man en stigning af almenbefindendet og af livskvaliteten uafhængig af hvilken tumor, der var tale om. I 1938 blev den første naturvidenskabelige forskning udført omkring den tumornedbrydende virkning af mistelten. Herefter fulgte en del undersøgelser af cancerpatienter, der fik mistelten. Patienterne opsøgte selv de mindre klinikker, der udførte misteltenbehandlingen.. Flere klinikker udførte samtidig undersøgelse over hvordan det gik de patienter, der havde fået mistelten til sammenligning med patienter, der ikke havde fået misteltenbehandling, hvor klinikkerne fik lov til at anvende patientdata fra sygehusene som kontroller. Der var således ikke tale om randomiserede undersøgelser, som man i dag kræver, for at have dokumentationen i orden. Disse undersøgelser viste dog, at mistelten har en tumornedbrydende effekt, at de hvide blodlegemer og dermed immunforsvaret stimuleres, at misteltenbehandling er foreneligt med kemo- og strålebehandling, at livskvaliteten øges og ikke mindst at mistelten har en livsforlængende effekt.

Forholdene i dag:
Disse undersøgelsesresultater har betydet, at der har været større og større tilgang af patienter til disse klinikker. I dag får så godt som alle cancerpatienter misteltenbehandling, det er faktisk den eneste behandling, som man med sikkerhed ved, at alle cancer-patienter i Tyskland får i dag. Der har i mange år været tilskud til mistelten i Tyskland, men for et par år siden blev tilskuddet taget væk af økonomiske årsager. Tilskuddet er dog for ca. tre år siden kommet tilbage. 

Flere konventionelle læger på de store onkologiske afdelinger i Tyskland tilråder deres patienter at tage både mistelten og højdosis C-vitamin sideløbende med den konventionelle behandling. Dette kan danske patienter, der modtager behandling i Tyskland også komme ud for.

Omkring 1990 og senere er der blevet sat flere randomiserede og klinisk kontrollerede under-søgelser i gang. Det betyder at vi kan få dokumenterede naturvidenskabelige undersøgelses-resultater og mistelten er i dag det mest undersøgte præparat, der findes på markedet. 


Naturprodukt

Mistelten er helt igennem et naturprodukt. Misteltenen dyrkes i Sydeuropa på store plantager, hvor den vokser som en snylter på bl.a. egetræer, fyrretræer, æbletræer, elmetræer og grantræer.

Det tager ca. 7 – 10 år for misteltenen at vokse frem, så den kan høstes og anvendes til medicinsk brug. Den høstes både sommer og vinter, indholdsstofferne findes i lidt forskellige mængder alt efter om det er sommerhøst eller vinterhøst. Misteltenplanten er tvekønnet med både han- og hun blomster. 


Indholdsstoffer

Mistelten indeholder følgende aktive stoffer: Viscotoxin, mistellektin, alkaloid, aminosyrer, oligo- og polysaccharid.

Viscotoxin er et polypeptid, der virker ved at ødelægge cellemembranen i en cancercelle (nekrotiserende celledød). Derudover sker der en aktivering af makrofager og en stigning i granulocytternes fagocytoseevne; dvs. der sker en aktivering af de hvide blodlegemer så de bliver bedre til at ødelægge fremmedstof. 

Mistellektin er et glycoprotein, der inducerer en programmeret selvødelæggelse (adoptose) af cancercellen og hæmmer dannelsen af proteinstoffer, som normale celler ikke har brug for. Der findes 3 mistellektinstoffer I, II, III. Det har vist sig at mistellektin I er det vigtigste. Dette findes både i frisk misteltenekstrakt og i gæret ekstrakt. Undersøgelser har vist, at der sker en stigning i granulocyt-/lymfocyt-og leucocyttallene, aktivering af NK-celler (natural killercells), fagocytosestigning, frigørelse af cytokiner, dannelse af betændelsesceller og en temperaturstigning. 

Alkaloid. Der er isoleret forskellige alkaloider afhængig af værtsplanten, som mistelten vokser på. De ødelægger celledelingen af kræftceller.

Polysaccharid findes både i den grønne stængel og bladene samt i bærrene på Viscum album. Man har i dyreforsøg påvist en interaktion, en form for samarbejde, mellem polysaccharid og mistellektin, det betyder at der sker en stigning i NK-cellerne, som er de hvide blodlegemer, der benævnes naturlige dræberceller. Samtidig øges fagocytoseaktiviteten (de hvide blodlegemer,der ødelægger fremmedstof). 
Aminosyren Arginin har i dyreforsøg vist tumorhæmning.

Oligosaccharid har i dyreforsøg vist tumorhæmning. Samtidig er påvist en frigørelse af interferon-gamma og en øgning af NK-celle-aktiviteten.

Flavonoid har i dyreforsøg vist tumorhæmning.

Både viscotoxin med sin cytotoxiske og cytostatiske egenskab og mistellektin med sin stærke immunstimulende virkning er vigtig, men også samspillet mellem alle indholdsstofferne i mistelten er vigtig.


Funktion
Misteltenekstrakt stabiliserer DNA i lymfocytter og generelt er de hvide blodlegemer i immun-forsvaret beskyttet af mistelten mod en induceret kemoterapiskade i DNA, men kun hvis mistelten gives sideløbende med en kemoterapi. 

Det ser således ud til, at mistelten er det mirakelpræparat, som alle læger har drømt om at finde for at få bugt med en cancer. Desværre arbejder mistelten meget langsomt, og kan ikke få nedbrudt en hurtigvoksende cancer. Mistelten er mest effektiv i tidlige cancerstadier, ved celleforandringer og har sin force i forebyggelse af recidiv tilfælde (tilbagefald). Det er ikke sådan, at mistelten ingen virkning har på sene cancertilfælde, man skal bare forestille sig, at der står en kamp mellem en hurtig voksende cancer og en langsom arbejdende mistelten. Selv i sene cancerstadier, kan man se en livsforlængelse, hvor patienterne tilmed har det godt.

Der findes en del forskellige misteltenpræparater på markedet. De er ikke fuldstændig ens. De mest almindelige i Danmark er Iscador, Helixor og Abnobaviscum, men der findes flere forskellige. De inddeles efter hvilket træ, de har vokset på, f.eks. Iscador P, Helixor P eller Abnobaviscum Pini, som alle har vokset på et fyrretræ. Nogle misteltenpræparater egner sig bedst til at forebygge DNA skader ved en konventionel behandling, mens andre har en stærkere tumornedbrydende effekt. 


Tidligere undersøgelser

Tidligere ikke-randomiserede undersøgelser af mistelten udført fra ca. 1940 til 1980 har alle vist en effekt af mistelten. I 1989 blev publiceret en dansk undersøgelse i ”Ugeskrift for Læger”. Den var lavet på nyrecancerpatienter i stadium IV med lungemetastaser, 14 patienter indgik, og den viste, at mistelten ingen effekt havde på overlevelsen. Dette kunne man ikke forvente, da patienterne var langt henne i deres kræftsygdom og mistelten ikke har den største synlige effekt på en cancer i stadium IV, derimod er det i de tidlige cancerstadier, at der kan observeres en effekt. Desværre er det denne undersøgelse; som mange danske læger kan huske og derfor henholder sig til den dag i dag, hvilket er en skam for patienterne. 


Nyere undersøgelser

Undersøglser over malignt melanom begrænser sig til nogle få gamle kliniske undersøgelser og casestories, men i 1999 og i 2005 er der publiceret undersøgelser.

Undersøgelse i 1999:
A. En af de undersøgelser, der vakte opsigt for en del år siden var en randomiseret og klinisk kontrolleret undersøgelse over malignt melanom (modermærkekræft), som blev udgivet i 1999. 830 patienter med malignt melanom, hvor den primære kræftknude var større end 3 mm, blev opereret og blev derefter behandlet med en af følgende:

  1. Lavdosis interferon-alfa
  2. Lavdosis interferon-gamma
  3. Iscador M, 102 patienter fik dette.
  4. Kontrolgruppe uden yderligere behandling, hvori indgik 415 patienter.
    Patienterne blev behandlet med subcutane injektioner af enten lavdosis interferon eller Iscador M igennem et år. Herefter blev de observeret i i alt 6 år. Resultatet kom dengang frem i pressen på den måde, at mistelten skulle have en negativ effekt på cancerknuderne. Derimod viste undersøgelsen at hverken lavdosis interferon eller Iscador havde nogen effekt på overlevelsen og man kom frem til, at det var ligegyldigt om de overhovedet havde fået disse injektioner eller ikke.
    Både i Tyskland og herhjemme blev det slået stort op som om mistelten var farligt.

I Tyskland har man haft store erfaringer med, at mistelten netop har en god effekt mht. overlevelse på malignt melanom. Derfor kom ovennævnte resultat som en stor overraskelse. En af misteltens store styrker ligger i, at den er effektiv til at forhindre recidiv eller tilbagefald efter en operation. Normalt nøjes man ikke med at behandle patienterne i kun et år. Canceren skal gerne have været i ro igennem 3 – 5 år inden man påtænker at nedsætte behandlingshyppigheden og som regel fortsætter patienten gerne behandlingen i 10 år muligvis længere, dog med tiltagende pauser. 

Undersøgelse i 2005:
B. I 2005 er netop publiceret et multicentrisk, kontrolleret, epidemiologisk kohortstudie over malignt melanom, modermærkekræft i stadie II – III uden metastaser behandlet med misteltenekstrakt, Viscum album L, Iscador P.

686 patienter fra 35 forskellige centrer indgik i undersøgelsen, heraf var 357 kontroller. Det primære formål med undersøgelsen var at undersøge overlevelsen. Sekundært var det en generel undersøgelse af sygdomsfri overlevelse samt metastasefri overlevelse især vedr. hjernemetastaser. I begge grupper indgik nogle få patienter, som fik enten stråler, kemo-eller immunterapi. Dog var der lidt flere patienter i misteltengruppen, der fik kemoterapi, mens der var lidt flere patienter i kontrolgruppen, der fik immunterapi. 

Patienterne fik subcutane injektioner mindst 6 måneder og i gennemsnit 30 måneder. Som udgangspunkt stod begge grupper lige mht. demografi (befolkningsbeskrivelse), tumorforhistorie og risikofaktorer.

I misteltengruppen var der en signifikant længere overlevelse end i kontrolgruppen. Mht. tumorfri og hjernemetastasefri overlevelse var misteltengruppen signifikant overlegen. Hyppigheden af lunge-og hjernemetastaser iagttoges signifikant lavere i misteltengruppen end i kontrolgruppen.

Forfatterne konkluderer at en langtidsbehandling med mistelten for patienter med primær, malignt melanom med middel til høj risiko ser ud til at være en sikker og fordelagtig behandling. Tumorvækst sås ikke under behandlingen.

Publiceringen fra 2005 stemmer overens med tidligere erfaringer og historiske undersøgelser.

Sammenligning af A og B:
Sammenligner vi disse to undersøgelser, ses følgende: 

  1. I undersøgelse A indgår mere end 50% af patienterne i stadie III sammenlignet med undersøgelse B, hvor kun 5-8% af patienterne har en tumor i stadie III.
  2. I undersøgelse A havde mere end 60% af patienterne en tumor større end 3 mm, mens det  i undersøgelse B kun var 8,5%, der havde en tumor større end 3 mm.
  3. Behandlingsvarigheden med mistelten var i undersøgelse A højst et år, mens den i undersøgelse B var 2,5 år.
  4. I begge undersøgelser blev anvendt fermenteret (gæret) misteltenekstrakt, men i undersøgelse A blev alle patienter behandlet med Mali, M (misteltenen har vokset på æbletræ), hvorimod 83,3% af patienterne i Undersøgelse B blev behandlet med Pini, P (mistelten har vokset på fyrretræ). I undersøgelse B er det anskueliggjort, at mistelten, der vokser på Pini (fyr) er mere effektivt mht. overlevelse end mistelten, der vokser på mali æble) for patienter med malignt melanom.
  5. Opfølgningstiden efter behandlingsafslutning var kortere i undersøgelse B end i A. Forfatterne mener, at det er usandsynligt, at opfølgningstiden har haft indflydelse på resultaterne.
  6. I undersøgelse A drejer det sig om 102 patienter fra 45 forskellige klinikker, der behandles med mistelten mod 329 patienter fra 35 forskellige klinikker i undersøgelse B. Antallet af patienter med risiko for at dø aftog i undersøgelse B fra 52 til 44 patienter på 4 år. I undersøgelse A var risikoen aftaget fra 22 til 20 patienter på 8 år.
  7. I begge undersøgelser så man ingen terapiassocieret tumorvækst, ej heller øget vækst af hjernetumorer. 

Som konklusion på ovennævnte to undersøgelser må nævnes, at patienterne i undersøgelse A var betydelig dårligere med en sværere sygdom og en dårligere prognose end patienterne i undersøgelse B. Dette er formentlig en væsentlig årsag til at overlevelsen var bedre i undersøgelse B end i undersøgelse A. Desuden må det påpeges, at behandlingstiden på højst et år i undersøgelse A har været for kort samt at mistelten Pini er mere effektiv end mistelten Mali i det pågældende tilfælde.

Til slut må det siges, at misteltenbehandling er en fordelagtig og sikker behandling for patienter med modermærkekræft. En større livskvalitet vil alle patienter opnå, det har undersøgelser vist.


Undersøgelser over brystcancer
Der er lavet flere undersøgelser over brystcancer. I 2002 blev publiceret et multicentrisk, sammenligneligt kohortestudie over ikke metastatisk brystcancer, som blev behandlet med fermenteret mistelten i højst et år. Der var signifikant færre tilbagefald, men ingen bedre overlevelse sammenlignet med kontroller. 
I 2004 er publiceret et multicentrisk, sammenligneligt, epidemiologisk kohortestudie med parallelgruppedesign og tilfældigt udvalgte klinikker og patienter i Tyskland og Schweiz til undersøgelse af primær, ikke metastaserende brystkræft.

Undersøgelsen er lavet som en langtidsundersøgelse på primær, ikke metastaserende brystkræftpatienter i stadie I – III, der efter operation fik adjuverende behandling i form af kemo-, stråle-og hormonbehandling, derudover modtog de behandling med misteltenekstrakt i form af Viscum album L, ”Iscador”.

1442 patienter indgik med 710, der fik konventionel efterbehandling samt mistelten og 730 kontrolpatienter, der kun fik konventionel efterbehandling. Mistelten blev givet som subcutan injektion i mindst 3 måneder og i gennemsnitligt 52 måneder. Observationstiden efter undersøgelsen varede mindst 3 år.

Det primære formål med undersøgelsen var at undersøge hyppigheden af uønskede lægemiddelbivirkninger. De sekundære formål var sygdomssymptomer og terapiafhængige symptomer samt overlevelse.

Resultat
I misteltengruppen var der en signifikant lavere procentdel, 16,3 %, der fik bivirkninger af den konventionelle kræftbehandling mod 54,1% i kontrolgruppen. I misteltengruppen var der ingen svære bivirkninger., der var dog 0,8 %, der udviklede systemiske bivirkninger (svækkelse, træthed, udmattelse, infektion i huden, hyperaktivitet, utilpashed og mavebesvær) i lettere grad og 17,3 %, der udviklede lokale bivirkninger (rødmen, kløe, hævelse og smerter omkring indstikstedet enkelte med let feber), hvilket kan ske, hvis dosis øges for hurtigt. I misteltengruppen forsvandt flere hyppige bivirkningssymptomer og mht. overlevelse var der en signifikant længere overlevelse i mistelten-gruppen end i kontrolgruppen. Det skal nævnes, at som udgangspunkt, havde man valgt, at tage de dårligste patienter i misteltengruppen og ikke i kontrolgruppen. 
Med denne undersøgelse over brystkræft har vi fået endnu en bekræftelse på, at mistelten- injektioner absolut er en fordel for brystkræftpatienter, både fordi misteltenbehandling giver en længere overlevelse og fordi misteltenbehandling medfører færre bivirkninger i forbindelse med en kemo-, stråle- eller hormonbehandling.

Sammenligner man de to ovennævnte undersøgelser, kan man se, at det er vigtigt, at misteltenbehandlingen varer ved i mere end et år og helst i mindst tre år. Normalt anbefales en brystkræftpatient at fortsætte med misteltenbehandling resten af livet dog med pauser indimellem, for at få den optimale effekt.


Virkning

Virkningen af mistelten er et samspil mellem en beskyttende effekt af immunforsvarets celler og en cytostatisk / cytotoksisk (tumornedbrydende) effekt. Misteltenpræparatet vælges ud fra diagnose og køn. Det gives som injektion subcutant (lige under huden) og svarer til at tage insulin, hvilket de fleste kan lære at gøre selv. I dag vil de fleste praktiserende læger og hjemmesygeplejersker være behjælpelig, dog findes der stadigvæk enkelte, der er meget imod at give en patient mistelten. 

Tidligere har man forsøgt at fremstille en misteltentablet, men denne viste sig at være uden virkning. Undersøgelser har vist, at den optimale virkning opnås ved subcutan injektion.


Livskvalitet

Den dag i dag kan man undre sig over at det er så svært for mistelten at trænge igennem til læger. I Danmark gør vi en hel del for kræftpatienter, de får i første omgang et behandlingstilbud og evt. psykologhjælp, de får en paryk og make up kursus. Senere får de tilbud om sygepleje, hjemmehjælp, smertebehandling, hvis de har behov for det, egen læge kommer jævnligt på besøg, der er støtte fra det palliative team og evt. til sidst kan der være mulighed for hospice. Misteltenen, hvor blev den af? Den hører så sandelig også hjemme i den sidste periode af en kræftsygdom. Misteltenen øger livskvaliteten med bedre søvn, appetit og mindre smerteniveau. Desuden er den livsforlængende med samtidig god kvalitetstid i den tid der er tilbage. En læge har engang udtrykt at misteltenen giver en god død, det er da også værd at tage med eller ikke? Det er underligt, at mistelten virker i Schweiz, Tyskland og Østrig m.fl., men ikke i Danmark? Hvad har vi danskere dog gjort? Så forskellige er vi vel ikke?


Kræftformer

Mistelten kan anvendes ved alle kræftsygdomme, f.eks. er der gode erfaringer med kræft i æggestokkene, brystkræft, tyktarmscancer, malignt melanom, bronkogent carcinom og mange flere; dog er man tilbageholdende overfor leukæmier og lymfomer, da man har mistænkt mistellektin for at kunne stimulere både de sunde og syge hvide blodlegemer. Dette er dog ikke tilfældet fordi man I undersøgelser har observeret, at mistellektin kun stimulerer de sunde celler i immunforsvaret, mens de ødelægger de syge celler. 

Mistelten ser ikke ud til at virke tumornedbrydende ved lungekræft, men den øgede livskvalitet og immunstimulation opnår patienterne.


Konklusion

Generelt set er behandling med mistelten en fordel i tidlige cancerstadier sideløbende med konventionel behandling, for at forhindre et tilbagefald. I senere cancerstadier er det en fordel, da mistelten virker livsforlængende og samtidig bedrer livskvaliteten. I den allersidste tid er mistelten en fordel, da den giver en god død. De danske læger har desværre betragtet Mistelten som et præparat, der skulle stå alene i kræftbehandlingen og konkurrere med kemopræparater. Derfor betragtes Mistelten som uden virkning. Misteltens styrke er derimod som forebyggelse af tilbagefald (recidiv) og som adjuverende behandling til både operation, stråling, kemo- og hormonbehandling. Den beskytter mod DNA skader, styrker immunforsvaret og nedbryder tumorvæv om end langsomt, og derved virker den livsforlængende. Undersøgelser har vist, at hvis en patient behandles i 4 år med et misteltenpræparat får patienten 1 års forlænget overlevelse, ved 8 års behandling, opnås 2 års yderligere overlevelse, derfor skal mistelten indtages over en årrække og ikke mindre end 4 år. Ovennævnte er vist ved undersøgelser i udlandet (hovedsageligt i Tyskland), og tyskerne har taget det til sig, så mistelten i dag fås med 100 % tilskud fra det offentlige.

Man kan sige om mistelten, at den opbygger og bevarer patientens sundhedstilstand, selv når denne er i gang med en konventionel kræftbehandling. – Mistelten arbejder godt sammen med både konventionel kræftbehandling og højdosis C-vitamin. 

Mistelten er receptpligtig og sygeforsikringen ”danmark” giver tilskud. Foreligger der en terminalbevilling, går mistelten ind under denne, fordi mistelten er receptpligtig.

Publiceret alternativinfo: 25-11-2007

Foto: © Andrew Dunn, 26 December 2004
Original foto-kilde: Wikipedia 
This file is licensed under Creative Commons Attribution 2.5 License 


Litteratur
1. Matthias Augustin, Paul R. Bock, Jürgen Hanisch, Marita Karasmann and Berthold Schneider. Safety and Efficacy of the Long-term Adjuvant Treatment of Primary Intermediate to High-Risk Malignant Melanoma (UICC/AJCC Stage II and III) with a Standardized Fermented European Mistletoe (Viscum album L.) Extract. Results from a multicenter, comparative, epidemiological cohort study in Germany and Switzerland. Arzneim.-Forsch./Drug Res. 55, No. 1, 38-49 (2005).

2. Paul R. Bock, Walter E. Friedel, Jürgen Hanisch, Marita Karasmann und Berthold Schneider. Wirksamkeit und Sicherheit der komplementären Langzeitbehandlung mit einem Standardisierten Extrakt aus Europäischer Mistel (Viscum album L.) zusätzlich zur konventionellen adjuvanten onkologischen Therapie bei primärem, nicht metastasiertem Mammakarzinom. Ergebnisse einer multizentrischen, komparativen, epidemiologischen Kohortenstudie in Deutschland und der Schweiz. Arzneim.-Forsch./Drug Res. 54, No. 8, 456-466 (2004).

3. Kleeberg, U. R. , Suciu, S., Brocker, E. B. et al., Final results of the EORTC 18871/DKG 80-1 randomised phase III trial. rlFN-alpha2b versus rIFN-gamma versus Iscador M versus observation after surgery in melanoma patients with either high-risk primary (thickness > 3 mm) or regional lymph node metastasis. Eur. J. Cancer 40, 390 (2004).

4. Kjaer M. Misteltoe (Iscador) therapy in stage IV renal adenocarcinoma. A phase II study in Patients with measurable lung metastases. Acta Oncol. 1989; 28(4):489-94.

5. D. Schlodder 80 Jahre Misteltherapie bei Krebspatienten. Eine Bestandsaufnahme. Erfahrungsheilkunde. Acta medica empirica. Zeitschrift für ärztliche Praxis. August 1997.

6. E. Jordan, H. Wagner Structure and Properties of Polysaccharides from Viscum album (L.) Oncology 43: suppl. 1, pp. 8-15 (1986).

7. Gilles Ribéreau-Gayon, Marie-Louise Jung, Dominique Di Scala, Jean-Paul Beck. Comparison of the Effects of Fermented and Unfermented Mistletoe Preparations on Cultured Tumor Cells. Oncology 43; suppl. 1, pp. 35-41 (1986).


Relaterede henvisninger:
Behandler Index: Alternative læger 
C-vitamin og sygdom artikel af Bruce Phillip Kyle (læge)
C-vitamin som lægemiddel artikel af Bruce Phillip Kyle (læge)
Misteltenens Mysterium historisk artikel om misteltenen 

Eksterne links:
mistelten.dk (Kalundborg Planteskole)
Wikipedia om Mistelten 

Andre interessante links: 
Kysseplante hjælper kræftpatienter (Ekstra Bladet 07-09-2013)

Den bliver hængt op i døråbninger til jul. Den er ofte en undskyldning for at kysse. Og nu skal misteltenen give danske patienter med bugspytkirtelkræft længere tid at leve i.


Home > Artikler > Mistelten – en supplerende behandlingsmulighed ?
07-09-2013

HOME
Artiker:
Index



Birgit Aalborg Funch
er privatpraktiserende læge og har Holistisk Lægeklinik i Odense.
Klinikken beskæftiger sig bl.a. med antroposofisk- og 
homotoksikologisk behandling samt orthomolekylær medicin.

Kontakt til forfatteren:
Tlf: 65 96 00 77 
Send en E-mail 
Forfatterens hjemmeside 

ANNONCE:

Næste aktuelle arrangement (se alle):

Følg os på Facebook 

Søg i alternativinfo:   

Home   |   Nyheder   |   Behandler index   |    Naturmedicin   |   Symptom skema
Adresse lister   |   Arrangementer   |   Artikler   |    Bøger   |   Debat Forum   |   Dyrebehandling
Guider   |   Leksikon   |   Net shopping   |   Links   |   Profil sider   |   Web-TV
Information om alternativinfo    |   Sideoversigt   |   Søgning   |   Tilmelding til Index   |   Tilbage
Dette website er optimeret til Microsoft Internet Explorer og Google Chrome  -  skærm min. 800x600.
www.alternativ.info   |   E-mail til redaktionen   |   Design   &  Webmaster :  © 1999-2014,  PMP Group.   ISSN: 1901-7022
Dette website tilhører PMP Group Asia Co. Ltd., Suratthani 84330, Thailand.
Indholdet på dette website er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling af sygdom.
alternativinfo er alene en uafhængig informations portal, der hverken markedsfører eller sælger de omtalte produkter eller behandlinger, hvorfor alternativinfo IKKE under nogen form anbefaler et bestemt produkt eller en bestemt behandling. Medtagne oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud og vitaminpræparater samt naturlig hudpleje og kosmetik er repræsentativt, redaktionelt udvalgt og de er derfor ikke en annoncering af et bestemt produkt.
På sitet kan forekomme information, hvorom der IKKE forefindes videnskabelig dokumentation.
Modtagne indlæg og oplysninger videregives uden ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Alternativinfo er uden ansvar for indhold på link-forbundne sider.
Cookie samtykke: Ved fortsat brug af sitet, accepteres følgende cookie-betingelser. Alternativinfo indsamler ingen personlige oplysninger, men vore web-servere sender automatisk session-HTTP-cookies. Tredjepart-cookies forekommer fra Adservice, Google og TradeDoubler bannerannoncer; fra statistik-tællerne SiteMeter og Chart; fra de sociale delings tjenester AddThis og Facebook; samt fra Google til optimering af søge-funktioner. Alternativinfo fungerer, selv om din browser blokerer for cookies, men visse service-applikationer vil ikke starte, du vil fx. ikke kunne anvende Facebook-kommentarer. Læs mere om cookies her.
Copyright © :  Index, artikler, fotos, grafik, layout og mediaklip tilhører respektive ejere og må ikke reproduceres uden tilladelse.
Det er tilladt, at udprinte websider i sin helhed til alene undervisning og privat brug.
Dette må du: Linke til alle sider på alternativinfo, evt. med et kort referat eller omtale af siden du linker til.
Dette må du IKKE: Gengive indhold fra sitet (websider, artikler, grafik, videoklip), hverken som uddrag eller i sin helhed.