FORKØLELSE-INFLUENZA-HØFEBER GUIDE

Guiden er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling.

Influenza og virussygdomme er skyld i 50% af alle sygedage i Danmark, så hvis du ikke allerede sidder og rækker ud efter lommetørklæde eller servietter, så er sandsynligheder stor for at du kommer til det, for på trods af alle de medicinske fremskridt smittes vi alle mellem to og fire gange om året.

Forkølelse 
- skyldes en virus, ofte rhinovirus, som rammer folk i alle aldre, men er særlig hyppig hos børn. Virussen inficerer de øvre luftveje som næse og svælg og forekommer mest i efterårs- og vintermånederne. Almindeligvis bliver man forkølet to til tre gange om året.

Influenza 
- er en akut virussygdom i øvre og nedre luftveje med almensymptomer som høj feber, snue, halssmerter, hovedpine, hoste og muskelsmerter. Det er en meget smitsom sygdom, der oftest kommer som epidemier. I Danmark optræder influenza mest i månederne fra december til april, og det er særlig ældre og svage, der bliver alvorligt syge af influenzaen eller dens komplikationer.
    
  i Carsten Vagn-Hansens artikel om Influenza.
 
Høfeber (allergi) 
- er den mest almindelige overfølsomheds-sygdom, typisk med kløende og rindende øjne samt stoppet næse med vandigt sekret. Allergien skyldes typisk pollen (blomsterstøv) fra forskellige træer om foråret, græs om sommeren og bynke om efteråret. Nogle personer har symptomer hele året, helårs-rhinitis, og her forårsages allergien ofte af husstøvmider eller skimmelsvampe, men kan også skyldes en lang række andre årsager. Ofte ses allergi blandt børn og unge, som mange "vokser fra" med alderen, mens nogle fortsat plages af den eller direkte udvikler astma.
  
HOME

KLIK HER for at læse mere
8 uger med Lene Hansson

Ønsker du at tabe dig?
- få mere energi?
- rense ud i kroppens
affaldsstoffer?
- opbygge dit
immunforsvar?

    
Skemaet herunder kan give lidt hjælp til forståelse af symptomerne:
Symptom: Forkølelse: Influenza: Høfeber:
Feber Sjældent Normalt høj (39-41) Sjældent
Hovedpine Sjældent Almindeligt Sjældent
Smerter generelt Lette Normalt, ofte stærke Aldrig
Træt og svag Forekommer Normalt, kan vare 2-3 uger Forekommer
Føle sig ekstrem udbrændt Aldrig Normalt, i begyndelsen Sjældent
Tilstoppet næse Almindeligt Forekommer Almindeligt
Nys Normalt Forekommer Normalt
Ondt i halsen Almindeligt Forekommer Forekommer
Hosten, ubehag i halsen Let til moderat Almindeligt Forekommer
Sygdomsforløb: Forkølelse: Influenza: Høfeber:
Årsag: Virus, typisk rhinovirus. Virus, typisk 3 hovedgrupper, A B og C.  Virus muterer fra år til år.  Pollen, støv, mider, tobaksrøg mv.
Smitterisiko: Person til person ved nys, hoste, berøring el. berøring af genstande den smittede har rørt ved. Dråbesmitte fra host el. nys samt personlig kontakt. Ingen 
Årstid: Typisk efterår og vintermåneder. Typisk december til april. Pollen-allergi typisk forår, sommer og efterår.
Andre allergier kan forekomme hele året.
Inkubationstid:
(Tid fra smitte til symptomer)
1-3 dage. 18-72 timer. Ingen 
Dag 1:    Begyndende utilpashed. Kløende og rindende øjne samt stoppet næse med vandigt sekret. Nys.
Dag 2-3: Øm hals, begyndende nasale problemer med nys og snue. Feber, hovedpine, hosten, smerter, træthed. Evt. nys og snue. Kløende og rindende øjne samt stoppet næse med vandigt sekret. Nys.
Dag 4-5: Kulmination med løbende el. tilstoppet næse, samt nys. Feber, hovedpine, hosten, smerter, træthed. Evt. nys og snue.   
Følgende dage: Hosten. Feber aftager og symptomer forsvinder.
Trætheds fornemmelse.
  
Typisk varighed: 2 uger. Ukompliceret typisk 3-5 dage, normalt symptomfri efter 1 uge. Man kan dog være træt i 2-3 uger.   
Behandling: Symptomlindring med antihistamin (udtørre næsen).
Evt. hyldebær ekstrakt.
Symptomlindring med antihistamin og smertestillende håndkøbsmedicin.
Evt.
hyldebær ekstrakt.
Feberreducerende medikamenter bør udgås.
Symptomlindring med antihistamin.
Forebyggelse: Styrk immunforsvaret.
Evt. hyldebær ekstrakt.
Styrk immunforsvaret.
Vaccination af udsatte befolkningsgrupper.
Evt. hyldebær ekstrakt.
Undgå kontakt med allergifrembringende stoffer.
Evt. styrk immunforsvaret.

Skemaet er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling.

Smitte: 

Den almindelige forkølelse skyldes rhinovirus og smitter fra en person til en anden ved nys, hoste, kropskontakt og berøring af samme genstande som den syge person har haft fat i. Så snart virussen angriber kroppen medfører den en betændelsestilstand som øger væsken i de nasale områder, hvilken udarter sig til løbende eller tilstoppet næse samt kan medføre nys eller hosten. Symptomerne kommer normalt i løbet af 1 til 3 dage efter virusangrebet. Ofte bliver halsen øm på 2. eller 3. dagen, hvorefter de nasale symptomer begynder og kulminerer på 4. eller 5. dagen. Derefter kommer hosten. Alle symptomer bør forsvinde i løbet af to uger, hvis der ikke behandles med medikamenter. Opstår der feber, vejrtrækningsbesvær eller forværring af symptomerne, bør man søge læge.

Influenzavirus ændrer sig fra år til år, den muterer, så man ikke opnår varig immunitet. Smitten foregår oftest ved dråbesmitte fra hostende og nysende mennesker med influenza. Hånd til hånd og anden personlig kontakt kan også smitte. Inkubationstiden, tiden fra smitte til symptomer, er fra 18 til 72 timer. Når virus er kommet ind i luftvejene gennem næse og hals, invaderer den kropsceller og tvinger dem til at producere nye vira. Når cellen i løbet af 4-6 timer er fyldt med vira, brister den og sender de nye vira ud i blodet, hvorfra de går ind i nye celler. Hver gang en ny generation af vira kommer ud i blodet, stiger temperaturen, da feber er en af kroppens måder at bekæmpe virus på. Efterhånden vil kroppens immunsystem bekæmpe de nye vira mere effektivt, blandt andet ved hjælp af dannelse af antistoffer. Feberen aftager, og symptomerne forsvinder. En ukompliceret influenza varer i reglen mellem 3 og 5 dage, og de fleste er raske efter en uge. En del, især ældre, vil dog være trætte og svækkede i flere uger efter en influenza.

At kulde (afkøling) skulle være årsag til forkølelses sygdomme er en gammel skrøne - der er nemlig ingen dokumentation for at dette er tilfældet. Allerede under 2. Verdenskrig blev man klar over dette, da forliste søfolk trods lang tids ophold i vinterkoldt koldt vand ikke blev forkølede. Vinterbadere er da heller ikke mere ramt af sygdommen end andre. Årsagen til at vi bliver lettere forkølet om vinteren er, at vi er mere indendørs og sammen med andre mennesker, og derved mere udsat for smitte.

  
Behandling: 

Symptom lindring er eneste umiddelbare behandling for at en syg person kan føle sig nogenlunde normal. Antihistaminer (høfeber midler) og psedoephedrine kan udtørre en løbende næse de første par dage, men man skal være opmærksom på mulige bivirkninger. Hovedpine og muskelsmerter kan ofte lindres med smertestillende håndkøbs medicin som acetyl salicylsyre (Asperin) og ibuprofen, som begge kan medføre noget maveirritation, eller paracetamol. Hostesaft menes at have en begrænset virkning, en gennemgang af British Medical Journal i 2002 viste at placebo var lige så god i 9 uf af 15 studier. Regelmæssig indtagelse af C-vitamin tilskud kan lempe lidt på symptomerne, hvorimod indtagelse af en høj dosis under et sygdomstilfælde ikke menes at have nogen særlig effekt. Nyere studier i Israel har vist at hyldebær ekstrakt, Sambucus nigri L - der altid har haft en plads i folkemedicinen mod forkølelse og influenza - kan forkorte sygdomsforløbet og virke forebyggende. 

Får man influenza-lignende symptomer efter en udlandsrejse er det altid tilrådeligt at søge læge, da den kan være en smitsom tropesygdom eller malaria, hvis turen har været til udsatte områder.

Ved influenza symptomer med feber anbefaler læge Carsten Vagn-Hansen, at man tager det med ro og hviler meget. Desuden skal man drikke rigeligt, da feberen ofte medfører sved og væsketab. Man bør undgå febernedsættende medikamenter, da feber er en af vores bedste forsvarsmidler mod virus og bakterier, men stiger temperaturen til over 40 grader, må man forsøge at køle den syge. Carsten Vagn-Hansen omtaler også hyldebær ekstrakt, som har vist sig at have en god virkning. Læs mere under "Behandling" hans artikel om Influenza. "Der findes forskellige lægemidler, der kan modvirke virus,"  fortæller Carsten Vagn-Hansen, "men generelt er de ikke særlig effektive og har en række mulige bivirkninger. Trækker influenza-sygdommen ud, bør man altid søge læge."

Professor Whitney Unterwagner fra Mercer University School of Pharmacy, Atlanta USA, er enig i at "tid er det eneste, der kan kurere en forkølelse." Også hun fortæller, at der findes en lang række medikamenter på markedet mod virus, som kan have bivirkninger eller direkte forstærke symptomerne. De fleste medikamenter bør derfor kun anvendes efter aftale med læge eller en farmaceuts anbefaling.

  
Forebyggelse: 

Hyldebær ekstrakt, Sambucus nigri L, kan virke forebyggende, da hyldebær indeholder et stof der gør det umuligt for virus at trænge igennem cellernes vægge og når virus ikke kan komme ind i cellen, kan det ikke formere sig. Ellers er den bedste forebyggelse en sund levevis og et deraf følgende stærkt immunforsvar. Ifølge nogle eksperter kan tilskud af vitaminer, mineraler og visse andre kosttilskud være med til at styrke immunforsvaret. Regelmæssig forebyggende indtagelse af C-vitamin tilskud kan lempe lidt på symptomerne. Undgå overdosering og tjek altid, at præparatet er indenfor udløbsdato, da effekten bliver svagere med tiden. Ifølge nogle eksperter er der ofte ikke forskel i effekten af "naturlige" vitaminpræparater og de syntetisk fremstillede og evt. tilsatte urter, enzymer eller aminosyrer forbedrer ikke nødvendigvis effekten af kosttilskuddet. Andre anbefaler derimod direkte de "naturlige" produkter frem for syntetisk fremstillede vitaminer. Der findes også alternative metoder til at bringe kroppen i balance og forbedre immunforsvaret.

Udsatte grupper
bør ifølge Sundhedsstyrelsen vaccineres mod influenza.

Lider man af høfeber gælder det om at undgå mulige allergi-fremkaldende stoffer. Det anbefales at få foretaget en allergi-test for, at finde frem til hvilke stoffer man særligt bør undgå. Er man fx. overfølsom for pollen, bør vinduer og døre til rum man opholder sig meget i holdes lukket i pollensæsonen, fx. til soveværelset. Er årsagen husstøvmider kan allergentæt sengetøj og regelmæssig vask, fx. hvert kvartal, af dyne og pude hjælpe. Ofte må man acceptere sin overfølsomhed og begrænse symptomerne ved at undgå de allergifremkaldende stoffer, så man eliminerer risiko mest muligt for mere alvorlige overfølsomheds sygdomme som Astma. Skyldes allergien et nedsat immunforsvar, bør man ændre sin levevis eller kost og få undersøgt om grunden til immundefekten er anden medicin eller sygdom.
  
  
Publiceret alternativ.info: 17-08-2007,
  opdateret 03-10-2007 (afsnittet kulde under "Smitte").


Kilder: 
Bangkok Post, Bangkok / The Guardian, London (07-12-2005)
DR-Online (02-10-2007), samt tdl. udgave af Illustreret Videnskab 
Healthy Living, Samui Express, Thailand (jan/feb 2007)  
Læge og Sundhedskonsulent Carsten Vagn-Hansen 
Mercer University School of Pharmavy, Atlanta, USA 
National Institutes of Health, USA 
Netdoktor.dk 

Foto: PMP Group Asia Co. Ltd.
  

  
Links: 
Symptomer: Allergi og Astma 
Symptomer: Infektion og Virus 
Symptomer: Immunforsvar 
Vitamin Guide 
Mineral & Sporstof Guide 
Artikler: 
Allergisk og ikke-allergisk næsekatar samt behandling af bihulebetændelse af Marianne Palm og Lilian Dørge, biopater og phytoterapeuter 
Hvad er en Helårsallergiker ? af Merethe Wagner, ex-allergiker 
Influenza af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent 
Relaterede artikler: 
8 uger med Lene Hansson, UGE 5: Immunforsvar og stress 
Akut og kronisk bihulebetændelse af Lilian Dørge, biopat, zoneterapeut og phytoterapeut 
Antibiotika – alternativer til af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent
Bio-resonans terapi – En revolution inden for Alternativ behandling... af Helle Joan Hansen, NLP-terapeut
Mad, medicin og kosttilskud af Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent
Mellemørebetændelse - otitis media af Lilian Dørge, biopat, zoneterapeut og phytoterapeut 
Se også nyheds-sektion: 
Gammel kinesisk lægeurt redder malariaofre 
Godkendt naturlægemiddel mod forkølelse 
Høfeber stop 
Influenza tid 
Midler mod vinterens gener 
Meditation styrker immunforsvaret 
Motion godt mod forkølelse 
Søvn godt mod forkølelse 
Eksterne links: 
HeleNettet søge-resultater for "rhinovirus forkølelse" 
HeleNettet søge-resultater for "influenza" (dansk) 
HeleNettet søge-resultater for "høfeber" 
HeleNettet søge-resultater for "hyldebær ekstrakt" 
Astma-Allergi Forbundet 
Videncenter for Allergi 
www.allergileksikon.dk 
 

Home > Naturmedicin > Guider > Forkølelse-influenza-høfeber Guide
11-06-2009

forsiden lige nu 30-07-2010:
  
Nyt i alternativinfo
Tvivl om de sunde bær, er så sunde 

Tag kontrol over din astma
 
  
Drenge og mænd kan også smittes med HPV
 
  
Nu kan du måske snart se en film med dine drømme 
Opnår du det du vil ? 
  
Hjælp dig selv med visualisering - også mod kræft 
  
Antibiotika – alternativer til 
  
Vejsidespøgelser – Blot et sagn eller? 
  
  
 Søg i alternativinfo:   

Home   |   Nyheder   |   Behandler index   |    Naturmedicin   |   Symptom skema
Adresse lister   |   Arrangementer   |   Artikler   |    Bøger   |   Debat Forum   |   Dyrebehandling
Guider   |   Leksikon   |   Net shopping   |    Opslagstavlen   |   Links   |   Profil sider   |   Web-TV
Information om alternativinfo    |   Sideoversigt   |   Søgning   |   Tilmelding til Index   |   Tilbage

Dette website er optimeret til Microsoft Internet Explorer (MSIE) 6.x eller nyere  -  skærm 800x600, min. 16 bit farver.
www.alternativ.info   |   E-mail til redaktionen   |   Design   &  Webmaster :  © 1999-2010,  PMP Group.   ISSN: 1901-7022
Dette website tilhører PMP Group Asia Co. Ltd., Suratthani 84330, Thailand.
Indholdet på dette website er alene vejledende og må ikke erstatte fagkyndig rådgivning eller lægelig behandling af sygdom.
alternativinfo er alene en uafhængig informations portal, der hverken markedsfører eller sælger de omtalte produkter eller behandlinger, hvorfor alternativinfo IKKE under nogen form anbefaler et bestemt produkt eller en bestemt behandling. Medtagne oplysninger om naturlægemidler, kosttilskud og vitaminpræparater samt naturlig hudpleje og kosmetik er repræsentativt, redaktionelt udvalgt og de er derfor ikke en annoncering af et bestemt produkt.
På sitet kan forekomme information, hvorom der IKKE forefindes videnskabelig dokumentation.
Modtagne indlæg og oplysninger videregives uden ansvar og udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning.
Copyright © :   Index, artikler, fotos, grafik, layout og mediaklip tilhører respektive ejere og må ikke reproduceres uden tilladelse.
Det er tilladt, at udprinte websider i sin helhed til alene undervisning og privat brug.
Dette må du: Linke til alle sider på alternativinfo, evt. med et kort referat eller omtale af siden du linker til.
Dette må du IKKE: Gengive indhold fra sitet (websider, artikler, grafik, videoklip), hverken som uddrag eller i sin helhed.