|
|
|
Hvad er
Holisme og Holistisk behandling ? |
|
Af
PER MEISTRUP |
Ordet holisme kommer fra græsk og betyder helhedslære. Hermed menes, at komplekse fænomener udgør en helhed, som ikke kan analyseres ved at udstykke helheden i enkeltdele.
En væsentlig forskel mellem den vestlige verdens opfattelse af sygdom og
alternativ behandling, som ofte er baseret på gamle asiatiske
principper, er at vestens filosofi antager en bestemt lidelse skyldes en bestemt "defekt" i kroppen, mens
den asiatiske forståelse er baseret på et helheds-princip, hvor alt hænger sammen og derfor ikke kan henføres til én bestemt årsag.
Holistisk behandling eller holistisk årsagsbehandling tager udgangspunkt i personens samlede og individuelle
tilstand. Det er en tilstand som kan komme til udtryk i fysiske, følelsesmæssige og mentale reaktioner, tegn og symptomer. Det er det hele menneske, som behandles
holistisk, ikke blot enkelte symptomer eller en given diagnose.
En af de første europæere der i nyere tid arbejdede med og beskrev den
holistiske metode var Dr. Samuel Hahnemann (1755 - 1843) i Tyskland, som
grundlagde homøopatien.
Enkelt sagt, så skyldes sygdom at kroppen kommer ud af sin helheds
balance eller ligevægt, som fx. symboliseret i de to modvirkende
kræfter: Yin og Yang. Der findes mange forskellige måder til at
genoprette denne helhed, blandt de mere kendte kan nævnes akupunktur,
der ved stimulans af en række punkter på kroppens meridianbaner
genopretter ligevægten. Et andet eksempel er det indiske ayurveda
system. Alle funktioner i krop og sind bliver ifølge ayurveda styret af tre grundlæggende principper eller energier, kaldet doshaer. De tre doshaer er tilstede i hver enkelt person i et individuelt blandingsforhold og filosofien bygger på at disse tre energier skal være i balance.
Ayurveda hævdes at være det ældste komplette medicinske system i Verden, med rødder omkring 5000 år tilbage i tiden.
Se også
artiklerne:
Hvad er akupunktur
Hvad er aromaterapi
Introduktion til klassisk homøopati
Lidt om ayurveda
Home
> Leksikon > Hvad er Holisme
18-07-2008 |
|