|
|
|
Nyheds
sektion:
Green
Tea kan måske holde HIV nede |
|

Grøn te er en meget udbredt drik i Japan, men de senere år ved at blive
populær i det meste af Østasien.
|
Green Tea (grøn
te) er de seneste år blevet omtalt forebyggende i forbindelse med en
lang række lidelser, bl.a. cancer, Alzheimers og hjertesygdomme. Nu offentliggør
en amerikansk-britisk forskergruppe i "Journal of Allergy and
Clinical Immunology", at de har fundet et komponent i grøn te
kaldet "epigallocatechin gallate" (EGCG) som forhindrer HIV i
at binde sig til immunsystemets celler. Hvis EGCG kan komme til at binde
sig først, så er der ikke plads til HIV.
Professor Mike Williamson, University of Sheffield, siger: "Vores
undersøgelse viser, at hvis man drikker grøn te kan det reducere
risikoen for at blive inficeret med HIV, og grøn te kan også reducere
spredningen af HIV. Der er endnu ikke tale om en kur eller sikker vej
til at undgå infektion, men imidlertid foreslår vi, at grøn te
anvendes i kombination med den konventionelle medicin til at forbedre
livskvaliteten for de, der allerede har sygdommen. Der er lige nu gang i
yderligere forskning for at finde ud af, hvor stor effekt der kan
forventes fra forskellige mængder af grøn te."
Selv om forskningen er på et meget tidligt stade, så er der allerede
kritiske kommentarer. Lisa Power, chef for HIV velgørenheds centret, Terrence Higgins Trust, udtaler: "Brug af kondom er bedste beskyttelse mod HIV. Hvad som helst der kan booste immunsystemet er godt for patienter med HIV, men grøn te kan ikke blive en erstatning for ordentlig medicin eller beskyttelse."
Senior redaktør på Aidsmap web service, Keith Alcon siger: "Undersøgelsen ser kun på et kemikalie i grøn te og dets evne til at
blokere HIV's binding til humane CD4 immun celler i en test. Mange substanser, der har vist sig at forebygge HIV infektion i en test, har vist sig at have ingen eller kun lille effekt i den virkelige verden. Derfor tror jeg, at der er lang vej endnu før man skal regne med at grøn te beskytter mod HIV infektion."
Grøn te er en meget udbredt drik i Japan, men de senere år ved at blive
populær i det meste af Østasien. Især japanske forsknings resultater har vist en lang række positive helbredsmæssige effekter i forbindelse med daglig drikning af tre til fire kopper grøn te. Kritikere har
imidlertid udtalt, at da den japanske livsstil gennemgående er sundere end den vestlige, kan det ikke entydigt tolkes til at indtagelse af en tilsvarende mængde grøn te har den samme effekt i
lande med vestlig livsstil.
Links:
AAAAI - American Academy of Allergy Asthma and Immunology
(Journal og Allergy and Clinical Immunology)
Grøn te reducerer kræft risiko
Hele-nettet
søge-resultater for "epigallocatechin gallate hiv"
Kilder:
BBC
News
The Nation (Bangkok)
Foto:
PMP Group Asia Co. Ltd.
16-04-2007
(pm)
ANDRE
NYHEDS INDLÆG:
Se også:
De seneste nyheder i
overskrifter
Nyhedsarkiv
Nyheder om Dyr / DyrPaaNettet.dk
07-12-2011 |
|