|
|
|
Nyheds
sektion:
Alternativt forsøg med stamcellebehandling |
|

Morten Mathiassen med sin søn Nicholas på 3 år, som er hans allerstørste lyspunkt i tilværelsen.
|
Vi kan læse meget
i disse tider om stamcellernes "fagre ny verden" - alternative
muligheder til det etablerede sundhedsvæsens tilbud. Men der mangler
stadig forsøg og dokumentation for virkning, før disse muligheder kan
blive et tilbud til gavn for befolkningen.
En dansk soldat, Morten Mathiasen, har imidlertid valgt for egen regning
at forsøge muligheden med en stamcellebehandling - og lykkes hans
indsats, vil denne dokumentation forhåbentlig føre til tilbud for
andre, som må have behov for et bedre liv.

Morten Mathiassens dygtige og professionelle kollegaer redder
ham efter han er blevet såres af en snigskyttes skud i hovedet
den 02-08-2006.
|
Morten Mathiasen
blev udsendt til den danske styrke i Afghanistan i juni 2006. Efter en
måneds tid blev eskadronen befalet til Musa Qala, hvor den var i daglig
ildkamp. I august måned blev Morten ramt i hovedet af en snigskytte og
faldt bevidstløs om. Takket være hans dygtige og professionelle kollegaer,
som med deres liv og førlighed som indsats, fik bragt ham feltlægen,
blev hans liv reddet. Morten blev lagt i kunstig koma og overført til
Rigshospitalet i København, hvor han svævede mellem liv og død i en
uge - først ved tredie forsøg lykkedes det lægerne at tage ham ud af komaen.
To uger senere overførertes han til Hvidovre hospitals afdeling for traumatisk
hjerneskade - en lang og sej genoptræning kunne begynde.
To år senere er status, at Morten er ramt af svær spasticitet i begge ben og højre arm.
Han sidder i kørestol og har ligeledes mistet sin balanceevne. I forbindelse med
sin hjerneskade har han også fået epilepsi og er afhængig af daglig hjemmehjælp.
Det danske sundhedsvæsen mener ikke, at de kan gøre mere for Morten.
Men Morten er ikke indstillet på at give op - hans store ønske er, at
kunne klare sig selv. Efter at have undersøgt alle muligheder, finder
Morten frem til, at der findes en mulig behandling med stamceller, som
tilsyneladende har hjulpet andre mennesker i samme eller lignende situation.
Men denne behandling kan man kun få i udlandet. Morten møder masser af
forståelse og velvilje i det danske system, men får ingen tilsagn om
penge eller hjælp til stamcelle-behandling - selv forsvarsministeren
kan ikke hjælpe, da metoden ikke er godkendt.

Morten Mathiassen til mindeparade på Antvorskov kaserne, hvor man har rejst en mindesten for de faldne soldater.
|
Den nu 29-årige
Morten Mathiasen har taget en beslutning - han vil ikke sidde som
60-årig på et hjem og ærgre sig over, at han ikke prøvede alt for at
få sin førlighed tilbage og kunne klare sig selv. Så Morten er for
egen regning taget af sted til Thailand den 12. februar 2009 for at
prøve den eksperimentelle stamcelle-behandling som et alternativ til,
at Sundhedsvæsenet ikke kan tilbyde ham mere. Et alternativ som vil
koste Morten omkring 250.000 kroner - penge han ikke har - derfor
appellerer han til befolkningen om hjælp for, at få en chance til at vende tilbage til en mere værdig tilværelse.
Morten syntes, at når Staten gerne vil sende soldater ud i Verdens farligste brændpunkter,
så må Staten også hjælpe dem bedst muligt, når de kommer skadede
hjem.
Redaktionen syntes,
at her har det danske system en oplagt mulighed for både at hjælpe en
person, der har sat siv liv på spil i vort fællesskabs interesse, og
samtidig være med til at støtte forskning i ny og bedre behandling for
mange. 250.000 kroner er mange penge for én privat familie - for
fællesskabet er det småpenge, nærmest ligegyldige småpenge i forhold
til det man kan ofre på så meget andet "ligegyldigt". Og det
kan vise sig at være en rigtig god investering, for kan behandlingen
hjælpe Morten til at både kunne klare sig selv og få et værdigt liv,
så sparer fællesskabet en mindre formue i sociale ydelser - der vil
måske være mange flere som med en stamcellebehandling så kan få sig et værdigt liv og klare
sig selv.
Desværre følges "sund fornuft" åbenbart ikke altid med
"politik" og "kassetænkning". Heldigvis er vi mange
i det danske fællesskab, så vil blot nogle få af os vil hjælpe med et
beskedent bidrag - det er faktisk bare 2.500 personer som hver skal
hjælpe med 100 kroner, eller 5.000 personer med en 50'er - så kan det måske lykkes for Morten.
Klik ind på Morten Mathiasens hjemmeside og se hvor nemt du kan blive
en af dem som hjælper - her vil også blive ført dagbog over behandlingerne i
Thailand.
Kilder:
DR-online
Morten Mathiasens hjemmeside, www.123hjmmmeside.dk/donering
Link:
Mortens
historie
Se også:
-
Foto:
Privatfoto, lånt fra Mortens hjemmeside
14-02-2009
(pm)
ANDRE
NYHEDS INDLÆG:
Se også:
De seneste nyheder i
overskrifter
Nyhedsarkiv
Nyheder om Dyr / DyrPaaNettet.dk
15-02-2009 |
|