Anubis var den egyptiske gud, der ledsagede Sjælen til "livet efter livet" i Dødsriget. Grækerne sammenstillede Anubis med Hermes og kaldte derfor Anubis for Hermanubis. Egypternes navn for Hermes var Thot, den øverste og største af guderne - for egypterne var Thoth i tre-enighed med både Amon og solguden Ra. Thot er også synonym med begrebet Thots bog, som ifølge legenderne indeholdt svar på alt. Thots bog var forbeholdt de indviede, deraf udtrykket "Hermetisk lukket". Oplysningerne fra Thots bog gik til grunde da det legendariske bibliotek i Alexandria brændte - men ifølge legenderne, skulle de alligevel være bevaret i kodeform gennem Tarok-kortene. Anubis afbildedes som en hund eller sjakal, der i Det Mellemste Rige (2100-1700 f.v.t.) var et helligt dyr, eller som et menneske med sjakalhoved. De to bedst bevarede "Menneske-Anubis" statuer står for øvrigt på Ny Carlsberg Glyptoteket i København, mens den nok mest kendte og sublime Anubis findes på Cairo Museet i skikkelse af en ½ meter høj hund, der ligger på en "skattekiste".
Den stammer fra den unge Farao Tut-Ank-Amon's grav, som Howard Carter fandt i Kongernes Dal i 1922. Anubis-hunden symboliserer Tut-Ank-Amon under transformationen fra livet til "livet efter livet" - det er den Anubis-hund, der er inspiration til vort DyrPaaNettet logo. Tut-Ank-Amon (ca. 1400 f.v.t.) er vel den bedst kendte egyptiske konge, om ikke af navn så på grund af de enestående gravskatte, som de fleste af os kender fra fotos - blandt andet den imponerende dødsmaske i rent guld.
Egentlig hed kongen Tut-Ank-Aton, bror til- eller søn af "kætterkongen" Akhnaton, der indførte den rene tro på én gud - Solguden Aton. Det karrakteriste symbol for Aton var solskiven med de mange stråler, der munder ud i en venlig, fremstrakt hånd. Dette symbol går igen på Tut-Ank-Atons gravgods - mest kendt fra den forgyldte tronstol, hvor kongen ses sammen med sin unge dronning Ankhesenpa-Aton.
Anubis var således en af egypternes mest betydningsfulde guder, da netop "livet efter livet", var det vitale i deres liv. Også dyr nød stor respekt blandt de gamle egyptere - tænk bare på de mange bevarede mumier af blandt andet katte, fugle og ikke mindst hellige okser. "Anubis-hunden", som er synonym med egypternes alt-vidende tre-enighed, er derfor vort oplagte valg af symbol for at "åbne en flig af Hermanubis bog" med viden om et respektfuldt og naturligt forhold til dyr. Per
Meistrup Se
også: Illustrationer: DyrPaaNettet
> Om Anubis |
|
|
ANNONCE: |
|
|
Næste aktuelle arrangement (se alle): |
|