|
|
|
Nyheds
sektion:
Ombord på Flight 564 |
|
Redaktionen har modtaget følgende lille beretning om en flyrejse med en usædvanlig briefing fra Kaptajnen. Hidtil har vi flypassagerer ellers lært, at i tilfælde af kapring bør man forholde sig så roligt som muligt og undlade at tildrage sig opmærksomhed - men den her nævnte, alternative procedure, er et ikke bare et godt råd - den værd at efterleve. (red.)
Ombord på Flight 564
af Peter Hannaford
Ligesom det var tilfældet i de fleste amerikanske lufthavne forleden lørdag, var det også den første dag med normal trafik i Denver International siden terrorist
angrebene. På United Arlines flight 564 var kabinedøren netop blevet lukket og maskinen skulle til at rulle ud fra gaten, da kaptajnens stemme
pludselig lød over højttaleranlægget.
"Jeg ønsker at takke alle Jer brave mennesker for at ville flyve med os i dag. Vi har ikke modtaget nye instruktioner fra de føderale myndigheder, så fra nu af er vi overladt til os selv."
Passagererne lyttede i fuldstændig tavshed.
Kaptajnen forklarede så, at lufthavnens sikkerheds system nu var ændret, så man stort set havde løst problemerne med mulighed for at skydevåben kunne bringes ombord på et fly - men ikke den type våben som terroristerne tilsyneladende
anvendte forleden, nemlig plastik knive og tilsvarende fashionable produkter af træ eller keramik.
Kaptajnen fortsatte med at forklare: "Nogen gange vil en potentiel
flykaprer proklamere, at han har en bombe. Der er ingen bomber på dette fly og hvis nogen skulle finde på at rejse sig op sige de har en, så skal I ikke tro på det."
"Hvis nogen rejser sig og holder et eller andet op, som for eksempel en plastik kniv og råber 'Dette er en hijacking' eller lignende - så hør her, hvad I skal gøre:
Enhver af Jer skal rejse sig op og straks begynde at smide ting på den person, der udgiver sig for at være flykaprer - puder, bøger, blade, briller, sko - uanset hvad I kan få fat på, så kast det, så
flykaperen mister balancen eller i det mindste bliver distraheret. Hvis der skulle være en medsammensvoren eller to, gør det samme mod dem. Måske
allervigtigst, forsøg at få smidt et tæppe over kapreren og vælt ham derefter ned på gulvet og fasthold ham der. Vi vil så lande i den nærmeste lufthavn og lade myndighederne overtage sagen."
"Husk, der er kun en eller ganske få kaprere - men I er 200. I kan overmande dem."
"I vor Uafhængighedserklæring står der jo 'Vi, folket...' - og det er netop det vi er, her oppe i luften: Vi er Folket mod Terroristen.
Jeg forventer ikke vi vil opleve et sådant problem hverken i dag eller i morgen, eller i den nærmeste fremtid - men på et eller andet tidspunkt, så vil det ske igen og jeg ønsker at I alle ved, hvad I skal gøre i sådan en situation."
"Nu eftersom vi ligesom er i familie med hinanden i de næste par timer, så vil jeg bede Jer om at vende Jer mod den person I sidder ved siden af og introducere Jer selv, fortælle lidt
om Jer selv og bede vedkommende ved siden af, gøre det samme."
Efter denne bemærkelsesværdige besked fra kaptajnen begyndte passagererne at klappe spontant. Han havde bragt et ømtåleligt emne i perspektiv.
Den korte tale fra kaptajnen på flight 564 bør sætte en ny standard for realisme. Enhver flypassager bør lære denne simple - men potentielt
livsbevarende - procedure, som han forklarede. Han beviste over for sine passagerer, at en flykapring ikke nødvendigvis behøver resultere i håbløshed og terror - men derimod i sejr over terrorismen.
Artiklens forfatter, Peter Hannaford, er konsulent i offentlige anliggender.
02-10-2001
(oversat af pm)
ANDRE
NYHEDS INDLÆG:
Se også:
De seneste nyheder i
overskrifter
Nyhedsarkiv
Nyheder om Dyr / DyrPaaNettet.dk
16-10-2006 |
|