Efter sidste års succes er dette års HelseAward 2002 lige blevet afholdt på Restaurant Langelinie Pavillonen i København. Den store Galla-festaften var igen i år arrangeret af Marianne Honoré og Helle Grundahl. Aftenens konferencier var Eddie Michel med efterfølgende humoristisk indslag fra Hjerneekspert og Dr. Med. Peter Lund Madsen (Hjernemadsen). Efter prisoverrækkelsen underholdte Læge og Radiodoktor Carsten Vang-Hansen bl.a. om vigtigheden af samarbejdet på tværs af faggrænser. Prisoverrækkelsen blev forestået af Direktør Terje List Matas A/S; Politiker Ritt Bjerregaard; Kunstner Mie Eje; Radiodoktor Carsten Vang-Hansen; Indkøbschef Susanne Schou Helsam A/S; Torben Dahl HBL. Igen i år blev der kåret Årets Helseprodukt, Årets Producent, Årets Butik, Årets Markedsføring, Årets Ærespris og som noget nyt blev der også kåret en Årets Behandler.
Prisen for
Årets Produkt gik til Holistica Medica for produktet Vitamun og
begrundelsen lød således: Vitamun er et gennemført vitamin-mineral-urte produkt med vitaminer og mineraler doseret i overensstemmelse med den nyeste viden om vore behov. Med urter, der alle er kendt som dokumenteret store immunstyrkere - heriblandt grøn, te, cat´s claw, Sibirisk ginseng, hyld, rød solhat og ipe roxo. Og som kronen på værket pakket i en gennemtænkt emballage med et låg, der er nemt at åbne også for gigtplagede og handicappede.
Prisen for Årets Producent/leverandør gik til firmaet Biosym, med følgende begrundelse: Biosym får prisen for sin aktive indsats for at fremme seriøs viden om vitaminer og kosttilskud generelt - eksemplificeret ved bl.a. Bios hæfterne samt for det store arbejde, de lægger i ikke bare at markedsføre deres produkter og udvikle nye - men også for at fremskaffe ordentlig dokumentation. For deres mangeårige indsats for at sælge produkter af høj kvalitet - heriblandt Optima serien samt for at leve op til billedet af en seriøs leverandør med unikke produkter ved løbende at forbedre produkterne i overensstemmelse med den nyeste forskning og teknik. Et godt eksempel er produktet EPA GLA, hvor kapslen er ændret og nu består af fiskegelatine.
Prisen for Årets Markedsføring gik til firmaet New Nordic for Bio Drain, med følgende begrundelse: New Nordic får prisen for deres aktive, seriøse markedsføringsstil i forbindelse med nye og gode produkter generelt og i særdeleshed for den visuelt flotte og vedvarende markedsføring af udrensningsproduktet Bio Drain. New Nordic var blandt de første på markedet med et moderne udrensningskoncept, og firmet har med sin markedsføring været med til at sætte fokus på de uendelig mange og unikke anvendelsesmuligheder som urter har. Og som en understregning af at der skal meget til at råbe forbrugerne op, så var Bio Drain faktisk det eneste af de fire nominerede produkter, som samtlige medlemmer af dommerkomiteen kendte eksistensen af - på forhånd.
Prisen som Årets behandler gik til Zoneterapeut og akupunktør Gabriella Liisberg, får at have bevist at alternativ og etableret behandling sagtens kan gå i spænd - og at brobygning kan have en stor og dokumenteret positiv effekt. Gabriella Liisberg var én af de første zoneterapeuter, der kastede sig over et større forskningsprojekt, nemlig virkningen af zoneterapi til afspænding og smertelindring i forbindelse med fødsler - og til at løsne en fastsiddende moderkage, så kvinden undgår operation. Zoneterapi viste sig at være MEGET effektivt - så på den led har Gabriella Liisberg ikke bare været med til at åbne døren til fødeafdelingerne for zoneterapeuter landet over. Hun og hendes grundforskning har også en stor del af æren for, at akupunktur idag er fast på programmet over smertelindring på de fleste danske fødeafdelinger. Gabriella Liisberg får prisen, fordi hun er en ildsjæl, der ikke stopper, før alle - brugere som fagfolk - er grundigt informerede om zoneterapiens og akupunkturens velsignelser både i forbindelse med graviditet og fødsel samt til behandling af fertilitetsproblemer. I årevis har hun undervist danske læger, jordemødre, og sygeplejersker, men hvorfor dog stoppe ved grænsen ? Som den eventyrer Gabrielle Liisberg er, har hun også undervist i mange europæiske lande. I de senere år er hun desuden blevet opslugt af international udveksling og brobygningsarbejde i bl.a. Indien og Kina. - og hvem ved, måske står hun til sommer under midnatssolen og underviser personalet på fødeafdeling på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk....
Årets Æres HelseAward gik til Sociolog og lektor på Danmarks Farmaceutiske Højskole Laila Launsø, for sin faglige dygtighed og fordi hun er en frontløber indenfor forskning i alternativ behandling. Og en utrættelig brobygger imellem den etablerede og den alternative sundhedsverden. Både som sociolog og som forsker har Alaila Launsø gennem mange år brugt sin faglige pondus, sin troværdighed - og sin altid skarptslebne kritiske sans - til gavn for det alternative. Gennem et utal af år og i mange sammenhænge har hun dokumenteret brugernes tilfredshed med alternativ behandling - og har brugt resultaterne med tilbage i "systemet". Hun har været spydspids og drivkraft i en lang række forskningsprojekter og faglige- og især tværfaglige arbejdsgrupper. F.eks. var det hende, der tog initiativet til at etablere CbiS - Center for Brobygning i Sundhedsarbejde i Sundhedshuset i København sidste år. Laila Launsø har også været fagligt aktiv bl.a. i Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling - og i Videns- og Forskningscenter for alternativ behandling. Laila Launsø er hurtig ude med både rive og ukrudtsfjerner også når det er kvaliteten i det alternative spinatbed, der efter hendes mening ikke var helt i top. Endelig får Laila Launsø prisen for sin bog "Døre der åbner sig...", hvor hun gennem interviews med 20 alternativ tænkende læger og farmaceuter formidler værdifulde tanker og ideer bl.a. om vigtigheden af at behandle patienten og ikke kun sygdommen samt at sætte fokus på årsagen til sygdom i stedet for på symptomerne.
Prisen som Årets Butik gik til Bønnespiren i Esbjerg og indehaveren Susi Jensen for sit varme hjerte, dybe engagement, lyst til at vide mere og lære nyt - og for sin helt utrolige kundetække samt for sin evne til at have travlt, drive forretning - og endda udvide den - uden at give køb på sin menneskelighed, sin utrolige hjælpsomhed og sin store gæstfrihed. Uanset hvor travlt Susi har, skal der være tid til en kop te og en fagsnak. Og helt aktuelt får hun prisen for i efterårsferien at ha´ omdannet sin butik til malerværksted for 100 børn, efterfølgende at ha´ sat deres kunstværker på auktion i Musikhuset - og siden ekspedere hele det indkomne beløb videre til Julemærkehjemmene. 08.12.2002 (hjh) ANDRE NYHEDS INDLÆG:
28-01-2007 |
|
|
ANNONCE: |
|
|
Næste aktuelle arrangement (se alle): |
|