Ny dansk kræftforskning viser, at planteøstrogenet fra planten sølvlys ikke fremmer væksten af brystkræft. Dette er godt nyt til kvinder, der føler sig utrygge og rådvilde i forbindelse med hormonbehandling i overgangsalderen. Forskerne har undersøgt virkningen af planteøstrogenet fra planten sølvlys (Cimicifuga Racemosa) i naturlægemidler Angelika. Resultaterne er overraskende og åbner nye muligheder for behandling af symptomer såsom hedestigninger og svedeture i forbindelse med den kvindelige overgangsalder. Dr. med. Mogens Spang-Thomsen som står bag undersøgelsen fortæller: " Resultaterne er overraskende, fordi andre forskere tidligere har vist, at andre planteøstrogener kan fremme væksten af brystkræft. Derfor er det helt unikt, at planteøstrogenet fra sølvlys i Angelika, ikke har en stimulerende effekt på brystkræft." Resultaterne antyder, at det er muligt at behandle kvinder med overgangsalder-symptomer med et naturligt alternativ til de receptpligtige hormoner uden at stimulere en eventuel brystkræft. Derfor kan behandling med Angelika også være en mulighed for kvinder med brystkræft og kvinder med særlig risiko for at udvikle brystkræft og som lider af overgangsalder-symptomer. Disse grupper af kvinder behandles i dag ikke med østrogen på grund af risiko for at stimulere eventuelle "sovende" brystkræftceller. Fakta om den kvindelige overgangsalder: Menopausen er tidspunktet. hvor kvinden oplever sin sidste menstruation. Tiden omkring menopausen kaldes overgangsalderen eller klimakteriet. En tredjedel af kvinderne føler sig meget generet og besværet i overgangsalderen, en tredjedel har mindre eller større gener, og den sidste tredjedel oplever få eller ingen gener. Menopausen indtræffer, fordi æggestokkenes funktion stopper. Derfor nedsættes kroppens produktion af de to kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron drastisk for til sidst helt at stoppe. Menopausen indtræffer oftest et sted mellem kvindens 45. og 54. år, gennemsnitligt når kvinden er omkring 51 år. De hormonelle ændringer kan medføre svedeture, hedestigninger, søvnløshed, træthed, humørsvingninger, depression, vægtforøgelse, forandringer i huden, tørhed i skeden og ubehag ved samleje. På længere sigt øges risikoen for knogleskørhed og hjerte-karsygdomme. Symptomerne kan fortsætte i flere år efter menopausen og aftager derefter hos de fleste kvinder. 85% af alle kvinder oplever klimakterielle symptomer, og omkring 25% af kvinderne vælger at lade sig behandler med hormoner. Der er i dag godt 980.000 kvinder over 50 år i Danmark (Danmarks Statistik). Man forventer, at dette tal vil stige til omkring 1,2 millioner i 2030 (Danmarks Statistik). Fakta om hedestigninger og svedeture: Hedestigninger og svedeture er de mest almindelige og mest generende symptomer i forbindelse med klimakteriet og rammer omkring 75% af alle kvinder i overgangsalderen. Hedestigningerne opleves som en nærmest eksplosiv indsættende varmefornemmelse, der udgår fra ansigt og halsregion, breder sig ned over brystet og er ledsaget af kraftig sved, hjertebanken, irritation, søvnproblemer, hovedpine, kvalme og i nogle tilfælde angst. Svedeturene kommer oftest om natten og resulterer i gennemblødt nat- og sengetøj. For yderligere information ang. forskningen kontakt Professor Dr. med Nils Brünner tlf 35 28 31 30 eller Lektor Dr. med Mogens Spang-Thomsen tlf. 35 32 60 50. Information ang. produktet Angelika, fås hos produktchef Else Rasmussen hos Ferrosan tlf. 39 58 57 47. 10-02-2003 (hjh) ANDRE NYHEDS INDLÆG:
28-01-2007 |
|
|
ANNONCE: |
|
|
Næste aktuelle arrangement (se alle): |
|