|
|
|
Nyheds
sektion:
Læger og alternative behandlere går sammen om banebrydende forskningsprojekt |
|
Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB) har bevilliget
2,4 mio. kr. til et nyt stort projekt, som er et af de første, hvor den
alternative og den etablerede lægeverden arbejder sammen. Projektet skal
sammenligne effekten af den traditionelle medicinske behandling af astma med
de alternative behandlingsformer zoneterapi og homøopati.
Pengene går til professor, overlæge Ronald Dahl fra Århus Kommunehospital,
som står i spidsen for undersøgelsen sammen med klassisk homøopat Anne
Langgaard og Leila Eriksen, zoneterapeut og formand for Forenede Danske
Zoneterapeuters forskningsråd. Beløbet er det største, som ViFAB nogensinde
har givet.
ViFABs bestyrelsesformand, læge Hanne Mollerup, har store forventninger til
projektet.
"Projektet er et tegn på, at man i det etablerede sundhedssystem begynder at
åbne dørene mod den alternative behandlerverden, og at brobygningen er i
gang", siger hun.
I alt vil 120 astmapatienter deltage i undersøgelsen. Patienterne vil blive
delt op i tre grupper. En gruppe modtager konventionel behandling af astma,
den anden gruppe vil få homøopatisk behandling, mens den tredje gruppe får
zoneterapi. Alle patienter vil med mellemrum blive undersøgt for behandlingernes effekt.
Forskergruppen forventer at starte projektet 1. september i år og afslutte
det i 2006.
Kontaktpersoner:
Hanne Mollerup, bestyrelsesformand for ViFAB, tlf. 29 40 71 02
Leila Eriksen, zoneterapeut og formand for FDZs forskningsråd,
tlf. 26 18 95 90
Akupunktur til vending af fostre
I forbindelse med sin uddeling af forskningsmidler har ViFAB valgt også at
støtte jordemoder og akupunktør Dorte Bertelsen, Frederiksberg Hospital med
ca. 160.000 kr. til et projekt, hvor hun vil undersøge, om en særlig form
for akupunktur (moxibustion) kan vende et foster, som ligger forkert i
livmoderen.
Kontaktpersoner
Hanne Mollerup, bestyrelsesformand for ViFAB, tlf. 29 40 71 02
Dorte Bertelsen, jordemoder og akupunktør, tlf. 38 71 10 61
24-06-2003
(pm)
ANDRE
NYHEDS INDLÆG:
Se også:
De seneste nyheder i
overskrifter
Nyhedsarkiv
Nyheder om Dyr / DyrPaaNettet.dk
16-10-2006 |
|